Bære[-]dygtighed på Efterslægten

Undervisningsforløb

Havhøst

Ekskursion til Bølgemarken Kalvbod Brygge

Med midlerne fra Naturvidenskabsfestivalspuljen kunne vi få to af vores klasser ud i ‘Bølgemarken’ i den maritime nyttehave Havhøst. Om mandagen var vores interesseklasse ‘ Klimaklassen’ derude og om torsdagen var ‘Sundhed, sygepleje og samfund’-klassen ude i felten. Fokus i workshoppen hos Havhøst var både klima og sundhed, og derfor talte det ind i klassernes interesseområder.

Før turen

Inden besøget hos Havhøst arbejdede klasserne i halvanden måned med et forløb om havmiljø og plastikforurening i både kemi, biologi og geografi, og de havde set nogle undervisningsvideoer produceret af Havhøst, så de fik optimalt fagligt udbytte ud af dagen derude. Dyrkning af muslinger og tang optager og binder klimagasser og uønskede næringsstoffer, reducerer forsuring i verdenshavene og øger biodiversiteten – og er tilmed sunde.

Selve besøget

Dagen i Bølgemarken startede med en kort intro, derefter gik vi ud på en platform og høstede muslinger og tang fra anlægget. Vi undersøgte vægten af det vi høstede og regnede ud hvor meget hele anlægget kunne producere på et år. Vi undersøgte også biodiversiteten i området, f.eks. tanglopper, snegle, orme, søstjerner m.m. Vi fyldte derefter nye muslingenet med unge muslinger, der sidenhen skulle vokse i et års tid. Vi satte også ny tang ud.

Herefter dissekerede vi muslingerne og undersøgte anatomien, og lavede et filtreringseksperiment med mel. Undervejs i eksperimentet lavede vi hvidvinsdampede muslinger, som vi smagte på til sidst.

Dagens sluttede med en faglig opsamling, hvor kursisterne blev hørt i det faglige stof de havde lært om i introvideoerne og vi drøftede de økonomiske aspekter af storskala-produktion og salg af muslinger.

Fagligt udbytte

Vi oplever, at det betyder meget for kursisternes forståelse af fagstoffet, at de kommer ud og bruger alle deres sanser, samt ser dyreliv og planteliv i deres naturlige habitat, fremfor kun at f.eks. dissekere døde dyr i laboratoriet eller læse/se film om det. Kursisterne gav undervejs udtryk for deres begejstring for det, og synes det var sjovt at være med i hele processen fra høst til madlavning og smagning.

   

Bæredygtig journalistik i danskfaget

 

I forløbet ’Bæredygtig Journalistik’ har vi i Klimaklassen fokus på at analysere de danske mediers formidling af klimakrisen, og skrive vores egne journalistiske klimaartikler. Foruden at styrke vores skriftlighedskompetencer i det ’journalistiske værksted’, arbejder vi også med den verdensomspændende klimakunst og undersøger, hvordan den synliggør og formidler nogle af klimakrisens væsentligste udfordringer ift. dyreliv, biodiversitet og naturkatastrofer.  Vi arbejder ligeledes med klassisk diskursanalyse, og analyserer klimaretorikken og argumentationsknebene hos de bannerførende klimaaktivister, såsom blandt andre den svenske Greta Thurnberg og den danske Esther Kjeldahl. Undervejs diskuterer vi spændende spørgsmål i klassen såsom:

·        Hvad er forskellen på klimaudfordringer og klimakrise rent sprogligt?

·        Hvorfor skaber klimadebatten for nogens vedkommende klimaangst, fremfor handling og virkelyst?

·        Har medierne et reelt ansvar ift. at sikre en god klimadebat?

·        Hvordan kan vi selv formidle nyheder om klimaet på en konstruktiv måde efter dét, vi har lært om klimaretorik?

Forløbet afsluttes med et besøg af filosoffen og klimaaktivisten Esther Kjeldahl, hvor vi laver workshop og får mulighed for at stille spørgsmål til hendes nyligt udkomne bog: ”Vi er sammen om at mærke det”. Bogen forsøger netop at give et modsvar på de unges klimaangst, og således skaber vi et forum for at snakke om de ting, der bekymrer os og som vi undrer os over i den verserende klimadebat.

I danskforløbet arbejder vi med klimadiskursen i de danske medier og med spændende klimakunst. Her ses klimakunstværket Unbearable, som er en bronzeskulptur af den danske kunstner Jens Galschiøt. Den består af en graf, som viser udviklingen i den globale CO2-udledning og en spiddet isbjørn. Skulpturen blev færdiggjort i 2015 og udstillet i Paris under COP21.

Grønt råd

Projektbeskrivelse

Det Grønne Råd er det første trin til at få Det Grønne Flag og er kernen i Grøn Skole-programmet. Mange af landets gymnasier og Hf-centre er aktivt gået ind i klimakampen, og det er Efterslægten selvfølgelig også. Vi vil gøre bæredygtighed til en naturlig del af hverdagen og udarbejde en ambitiøs klimahandleplan for skolen.

 

Grønt råd er et samarbejde med repræsentanter fra elever, lærere, ledelse, teknisk personale og bæredygtighedsudviklingsgruppen.

 

Vi har et fælles ansvar for vores fremtid, som også fokuserer på inkorporering af viden og læring om klima og bæredygtighed i undervisningen. I Grønt Rådet fokuserer ikke kun på bæredygtig optimering af bygningsdriften på skolen. ”Non Nobis” er Efterslægtens latinske motto, som betyder: ikke for os, men for dem efter os.

I Grønt Råd ideudvikler vi og gennemfører initiativer med henblik på at gøre Efterslægten til en grøn skole og opnå ‘Grønt flag.’ Initiativerne indebærer både konkrete ændringer i skolens drift samt initiativer, der inddrager elever og kursister i events med fokus på bæredygtighed.

Grønt Rådets handleplan for 2022-23 indebærer blandt andet:

  • Bedre affaldssortering
  • Plantekasser for biodiversitet
  • Klima- og vegetarvenlig kantine
  • Caféer og klubdage

Grønt råd

Elever

  • Ann-Sofie Næsborg
  • Fanny Lund Frandsen
  • Ludmila Hansen Gyldenfeldt Betak
  • Nomi Mering Slotorub
  • Olivia Kim Rosenkilde
  • Selma Frausing Binau
  • Samuel Jerrik
  • Frederik Møller
  • Sofie Plenge
  • Tilde Bjørk Magnusson

Personale

  • Kirsten Bärnholdt: Lærer (Bæredygtighedsudviklings gruppe)
  • Anne Mette Vestergaard Poulsen: Lærer
    Annette Heron Hansen: Lærer
  • Kasi Ben Desfor: Lærer (Lærerkoordinator)
  • Karin Merete Blæhr: Ledelse
  • Niels Henrik Martinussen: Teknisk personale

Kantineudvalg

  • Sofie Plenge
  • Nomi Mering Slotorub
  • Gry Wolter